Citrus / Citronen
Helbredsundersøgelser:
- Mentalbeskrevet i DKK-regi.
- Patella Luxation R/L 0/0 grad
- Vi venter svar på hendes DNA prøve!
- Mentalbeskrevet i DKK-regi.
- Patella Luxation R/L 0/0 grad
- Vi venter svar på hendes DNA prøve!
| citrus_stamtavle.pdf |
Navn: Citrokola Krásná fanfára
Kælenavn: Citrus / Citronen
Fødselsdag: 29 juli 2008
Fødested: Kennel Krásná fanfára,
Tjekkiet
Højde: 33 cm
Vægt: 6,45 kg
Farve: Brindlet m. hvid
Far: Ch. Very French Boston Du Grand Fresnoy
Mor: Irokola Krásná fanfára
Citrus er nysgerrig og oplevelses ivrig så hvis noget fanger hendes blik, så løber hun med det. Som hvalp havde hun særlig en hang til ledninger, som hun hev ud af stikkontakterne. Hun er egenrådig og hvis hun ikke har tid til at blive fanget, vender hun rundt og løber den anden vej, når hun ser os komme - MEN hundene, dem underlægger hun sig med det samme.
Hun er en lille damptrommel der bulder frem, indtil hun segner om af udmattelse.
Endnu har jeg ikke fundet en madtype hun ikke lystigt har guflet i sig. Hun spiser bl.a. alle slags frugt og friske grønsager uden undtagelser.
Hun er en lille damptrommel der bulder frem, indtil hun segner om af udmattelse.
Endnu har jeg ikke fundet en madtype hun ikke lystigt har guflet i sig. Hun spiser bl.a. alle slags frugt og friske grønsager uden undtagelser.
Tøkk / Tøkksen
Navn: Karina Von Den Rottannen
Kælenavn: Tøkk / Tøkksen
Fødselsdag: 9 maj 2007
Fødested: Kennel Von Den Rottannen, Tyskland
Højde: 33 cm
Vægt: 6,1 kg
Farve: Brindlet m. hvid
Far: Ch. Adonis Of Oaktown
Mor: Farina Von Den Rottannen
Kælenavn: Tøkk / Tøkksen
Fødselsdag: 9 maj 2007
Fødested: Kennel Von Den Rottannen, Tyskland
Højde: 33 cm
Vægt: 6,1 kg
Farve: Brindlet m. hvid
Far: Ch. Adonis Of Oaktown
Mor: Farina Von Den Rottannen
| tkks_stamtavle.pdf |
Helbredsundersøgelser:
- Patella Luxation H/V 1/0 grad
- Hendes proptrækkerhale skruer så meget, at den skruer tilbage ind i hendes endetarm. Hun har derfor måtte have halen kuperet (dette endte også hendes show karriere).
- Jeg har af disse helbredsgrunde valgt ikke at bruge hende i min avl og hun er nu flyttet op til mine forældre. Hvor hun bliver forkælet som et andet lille ene ”barn”.
- Patella Luxation H/V 1/0 grad
- Hendes proptrækkerhale skruer så meget, at den skruer tilbage ind i hendes endetarm. Hun har derfor måtte have halen kuperet (dette endte også hendes show karriere).
- Jeg har af disse helbredsgrunde valgt ikke at bruge hende i min avl og hun er nu flyttet op til mine forældre. Hvor hun bliver forkælet som et andet lille ene ”barn”.
Når man først har taget et udgangspunkt i at alle Boston Terrier har sin helt egen personlighed, bliver Tøkk en Boston Terrier helt efter bogen.
Tøkk har på opfindsomt vis udviklet en evne til at give udtryk for sine ønsker, gennem et varieret udbud af pive- og gø lyde. Tøkk skiller sig ud fra vores grupper ved at have et stort repertoire af lyde, hvilket hun bruger til at kommunikere med sin familie, hvor hun på intelligent vis færdes og til fulde forstår sin plads.
Tøkk deltager i opretholdelsen af freden i flokken ved at udvise underdanighed overfor de ældre og tager den nødvendige irettesættende kamp med de yngre. Hun er den, som i de rolige stunder, plejer de andre hunde med beroligende slik hen over ansigt og ører, for i det næste øjeblik selv at kræve en arm at putte i og det helst hos sin menneskemor. Til andre tider deltager hun i vilde brydekampe og jagtlege med de andre hunde, hvor hun til trods for hendes meget lille størrelse benytter sig af sin utrolige adræthed, hvilket da også har givet hende øgenavnet, bjerggeden.
Tøkk synes at holde stædigt på sin ret til at være sin egen, og skiller sig endnu engang ud fra gruppen, ved at være meget selektiv med hvem hun vil hilse på. Når vi er ude, kan Tøkk derfor let virke reserveret over for fremmed, idet hun holder sig i baggrunden. Dette er dog kun til at en fremmed hund viser sig og beskytteren kommer op i hende.
Da jeg har besluttet ikke at bruge hende i min avl, er hun efterfølgende flyttet op til mine forældre. Hvor hun nu nyder livet til sit fulde og bliver forkælet som ene hund.
.
Mine forældres beretning om Tøkk:
Tøkk flytter til Slots Bjergby
I september 2008 flyttede Tøkk, en ca. 1½ år gammel tæve, til Slots Bjergby ved Slagelse.
Tøkk kunne på grund af en defekt i knæ og i halen ikke bruges til avl. Haledefekten var desværre så alvorlig, at en haleoperation var nødvendig. Tøkk havde et stort potentiale til at blive Champion, både dansk og international. Tøkk’s ejer besluttede derfor at bortadoptere Tøkk til sine forældre, der med åbne arme tog imod Tøkk.
Vores datter argumenterede for adoptionen med, at så blev vi holdt længere i live. Tøkk faldt hurtigt til i de nye omgivelser. Vi havde ellers svoret, at vi ikke mere ville have hund – men efter kort tid med Tøkk, har vi nu indset, at vi ikke vil af med Tøkk for nogen pris. Det vi har fået er en lille fin, kærlig og hengiven hund der hører hvad der bliver sagt og overholder husets regler. Tøkk er ikke blot en vanehund, hun er også en intelligent hund, der kender klokken. Hun ved lige præcis hvornår fruen trænger til motion eller hvornår manden trænger til en lur (begge dele bliver nøje overvåget af Tøkk.) Skulle vi glemme de daglige vaner, og det er som regel det med luren der glemmes, så får vi blikket der siger: ” hvordan er det så lige at det går med husets regler ”.
Når vi skal ud at køre tager Tøkk sine forholdsregler og indtager hurtigt pladsen i mandens kørestol - hun kender jo sine menneskers glemsomhed. Tøkk elsker sin bil og sin faste plads på bagsædet med komfort-kasse og sikkerhedssele. Skulle det hænde at andre vil benytte sædet, så får vedkommende omgående en påtale, hvorefter tøkk indtager reservepladsen hos et af sine mennesker.
I hjemmet er der selvfølgelig nogle regler, der skal overholdes og i starten var de skrappe. Men så var det lige her, at det med Tøkk’s intelligens kommer ind i billedet. Stille og smart har hun med sin rolige adfærd fået ændret reglerne lidt efter lidt. Fra start måtte hun ikke komme i møblerne, hvilke hun overholdte. Men en dag fik hun af en eller anden grund, som vi ikke mere husker, lov til at ligge på et tæppe i lænestolen. Det medførte så at, hun jævnligt stod på bagbenene for at tjekke om der var et tæppe i stolen. Lå der et tæppe hoppede hun op, ellers blev hun nede. I dag ligger hun i stolen, i sofaen eller på puffen, men kun når der forefindes et tæppe, for regler er jo regler, og dem skal man overholde i hvert fald indtil man med snilde har fået dem tilpasset.
Efter samme princip har hun opnået sin egen stol ved spisebordet, her hopper hun op på stolen (i behørig afstand) og tager et overblik over menuen, hvorefter hun ligger sig ned på stolen. Reglen om at man holder sig fra spisebordet bliver nøje overholdt, men man kan jo altid forsigtigt prikke med en pote til menneskets ben, da denne handling i ny og næ kan medføre en smagsprøve. Så ved man jo hvad der evt. er supplement til det nøje afmålte tørfoder (der er jo lige det med vægten.) Ja – så er der lige det med sengen, som i hvert fald den første nat var forbudt område og som i dag foregår således: Der startes med at ligge med hovedet på puden mellem menneskene (Tøkk skal være sikker på, at vi sover godt) og om morgenen ligger Tøkk i fodenden med hovedet uden for dynen, på den måde sikre hun sig for, at vi ikke går i søvne.
Har der været dage, hvor vi har været sløje, så har Tøkk ikke veget fra ”svæklingens” side, før vedkommende igen er på højkant.
Om sommeren elsker Tøkk sin have med egen havebænk, hvor hun ligger og nyder solen. Haven hedder i dag Tøkk’s Land, og der bliver ofte patruljeret langs hækken så god ro og orden er sikret. Tøkk finder det også meget praktisk, at huset er indrettet med panoramavinduer (helt til gulvet), så kan man jo sidde der og vogte både have og bil (især i regn, slud og blæst.) I december må man godt nok dele vinduerne med nisser af passende størrelse. Det er Tøkk absolut ikke vildt begejstret for, så når lejlighed byder sig får nisserne lige en pote så de trimler om – de skulle jo nødigt tro de var noget.
Både ude og inde elsker Tøkk at være med til arbejdet, hun har frivilligt påtaget sig opgaven med kontrol af, at alt bliver korrekt udført, og efter reglerne. Hvis flyttekasser eller anden kasselignende emballage efterlades, bliver det højlydt påtalt – den form for rod tolereres ikke. Når vi er i byen eller på familiebesøg, kommer Tøkk og fortæller os, når det er tid til at vende næsen hjemad.
Ja, sådan kunne vi blive ved med at beskrive en glad lille, hengiven og kløgtig hund – genboen kalder hende for prinsessen. Det kan også hænde, at genboen kalder hende for ”patteungen”, men så vender Tøkk ryggen til og går hjem til far (man har jo følelser), mens mor snakker videre. At vi er utrolig glad for hunden, er der absolut ingen tvivl om – det ser også ud til, at hunden er glad for os. Vi er vores datter yderst taknemlig for den tillid hun har vist os, ved at bortadoptere Tøkk til os – hunden har virkelig bragt os glæde og lykke.
Tøkk har på opfindsomt vis udviklet en evne til at give udtryk for sine ønsker, gennem et varieret udbud af pive- og gø lyde. Tøkk skiller sig ud fra vores grupper ved at have et stort repertoire af lyde, hvilket hun bruger til at kommunikere med sin familie, hvor hun på intelligent vis færdes og til fulde forstår sin plads.
Tøkk deltager i opretholdelsen af freden i flokken ved at udvise underdanighed overfor de ældre og tager den nødvendige irettesættende kamp med de yngre. Hun er den, som i de rolige stunder, plejer de andre hunde med beroligende slik hen over ansigt og ører, for i det næste øjeblik selv at kræve en arm at putte i og det helst hos sin menneskemor. Til andre tider deltager hun i vilde brydekampe og jagtlege med de andre hunde, hvor hun til trods for hendes meget lille størrelse benytter sig af sin utrolige adræthed, hvilket da også har givet hende øgenavnet, bjerggeden.
Tøkk synes at holde stædigt på sin ret til at være sin egen, og skiller sig endnu engang ud fra gruppen, ved at være meget selektiv med hvem hun vil hilse på. Når vi er ude, kan Tøkk derfor let virke reserveret over for fremmed, idet hun holder sig i baggrunden. Dette er dog kun til at en fremmed hund viser sig og beskytteren kommer op i hende.
Da jeg har besluttet ikke at bruge hende i min avl, er hun efterfølgende flyttet op til mine forældre. Hvor hun nu nyder livet til sit fulde og bliver forkælet som ene hund.
.
Mine forældres beretning om Tøkk:
Tøkk flytter til Slots Bjergby
I september 2008 flyttede Tøkk, en ca. 1½ år gammel tæve, til Slots Bjergby ved Slagelse.
Tøkk kunne på grund af en defekt i knæ og i halen ikke bruges til avl. Haledefekten var desværre så alvorlig, at en haleoperation var nødvendig. Tøkk havde et stort potentiale til at blive Champion, både dansk og international. Tøkk’s ejer besluttede derfor at bortadoptere Tøkk til sine forældre, der med åbne arme tog imod Tøkk.
Vores datter argumenterede for adoptionen med, at så blev vi holdt længere i live. Tøkk faldt hurtigt til i de nye omgivelser. Vi havde ellers svoret, at vi ikke mere ville have hund – men efter kort tid med Tøkk, har vi nu indset, at vi ikke vil af med Tøkk for nogen pris. Det vi har fået er en lille fin, kærlig og hengiven hund der hører hvad der bliver sagt og overholder husets regler. Tøkk er ikke blot en vanehund, hun er også en intelligent hund, der kender klokken. Hun ved lige præcis hvornår fruen trænger til motion eller hvornår manden trænger til en lur (begge dele bliver nøje overvåget af Tøkk.) Skulle vi glemme de daglige vaner, og det er som regel det med luren der glemmes, så får vi blikket der siger: ” hvordan er det så lige at det går med husets regler ”.
Når vi skal ud at køre tager Tøkk sine forholdsregler og indtager hurtigt pladsen i mandens kørestol - hun kender jo sine menneskers glemsomhed. Tøkk elsker sin bil og sin faste plads på bagsædet med komfort-kasse og sikkerhedssele. Skulle det hænde at andre vil benytte sædet, så får vedkommende omgående en påtale, hvorefter tøkk indtager reservepladsen hos et af sine mennesker.
I hjemmet er der selvfølgelig nogle regler, der skal overholdes og i starten var de skrappe. Men så var det lige her, at det med Tøkk’s intelligens kommer ind i billedet. Stille og smart har hun med sin rolige adfærd fået ændret reglerne lidt efter lidt. Fra start måtte hun ikke komme i møblerne, hvilke hun overholdte. Men en dag fik hun af en eller anden grund, som vi ikke mere husker, lov til at ligge på et tæppe i lænestolen. Det medførte så at, hun jævnligt stod på bagbenene for at tjekke om der var et tæppe i stolen. Lå der et tæppe hoppede hun op, ellers blev hun nede. I dag ligger hun i stolen, i sofaen eller på puffen, men kun når der forefindes et tæppe, for regler er jo regler, og dem skal man overholde i hvert fald indtil man med snilde har fået dem tilpasset.
Efter samme princip har hun opnået sin egen stol ved spisebordet, her hopper hun op på stolen (i behørig afstand) og tager et overblik over menuen, hvorefter hun ligger sig ned på stolen. Reglen om at man holder sig fra spisebordet bliver nøje overholdt, men man kan jo altid forsigtigt prikke med en pote til menneskets ben, da denne handling i ny og næ kan medføre en smagsprøve. Så ved man jo hvad der evt. er supplement til det nøje afmålte tørfoder (der er jo lige det med vægten.) Ja – så er der lige det med sengen, som i hvert fald den første nat var forbudt område og som i dag foregår således: Der startes med at ligge med hovedet på puden mellem menneskene (Tøkk skal være sikker på, at vi sover godt) og om morgenen ligger Tøkk i fodenden med hovedet uden for dynen, på den måde sikre hun sig for, at vi ikke går i søvne.
Har der været dage, hvor vi har været sløje, så har Tøkk ikke veget fra ”svæklingens” side, før vedkommende igen er på højkant.
Om sommeren elsker Tøkk sin have med egen havebænk, hvor hun ligger og nyder solen. Haven hedder i dag Tøkk’s Land, og der bliver ofte patruljeret langs hækken så god ro og orden er sikret. Tøkk finder det også meget praktisk, at huset er indrettet med panoramavinduer (helt til gulvet), så kan man jo sidde der og vogte både have og bil (især i regn, slud og blæst.) I december må man godt nok dele vinduerne med nisser af passende størrelse. Det er Tøkk absolut ikke vildt begejstret for, så når lejlighed byder sig får nisserne lige en pote så de trimler om – de skulle jo nødigt tro de var noget.
Både ude og inde elsker Tøkk at være med til arbejdet, hun har frivilligt påtaget sig opgaven med kontrol af, at alt bliver korrekt udført, og efter reglerne. Hvis flyttekasser eller anden kasselignende emballage efterlades, bliver det højlydt påtalt – den form for rod tolereres ikke. Når vi er i byen eller på familiebesøg, kommer Tøkk og fortæller os, når det er tid til at vende næsen hjemad.
Ja, sådan kunne vi blive ved med at beskrive en glad lille, hengiven og kløgtig hund – genboen kalder hende for prinsessen. Det kan også hænde, at genboen kalder hende for ”patteungen”, men så vender Tøkk ryggen til og går hjem til far (man har jo følelser), mens mor snakker videre. At vi er utrolig glad for hunden, er der absolut ingen tvivl om – det ser også ud til, at hunden er glad for os. Vi er vores datter yderst taknemlig for den tillid hun har vist os, ved at bortadoptere Tøkk til os – hunden har virkelig bragt os glæde og lykke.
